Jurist med interesse for bil- og transportområdet til team Køretøjsteknik (genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at arbejde i en politisk styret organisation, og være en del af den grønne omstilling på transportområdet? Kan du holde fokus på opgaven, og ønsker du at udvikle dig i en relativ ny organisation, hvor opgaveløsningen også foregår i tæt samarbejde med andre fagligheder? Så ser vi i team Køretøjsteknik, gerne en ansøgning fra dig.

Færdselsstyrelsen

Færdselsstyrelsen er i rivende udvikling og siden 2016 har vi været placeret i Ribe som en del af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, men den 1. januar 2020 blev Færdselsstyrelsen en selvstændig styrelse under Trafik- og Boligministeriet. Vi er ca. 600 engagerede kollegaer, med forskellige fagligheder og opgaver. Den 1. oktober 2021 overtog vi en ny stor opgave på kørekortområdet, som har mere end tredoblet vores organisation. Har du lyst til at vide mere om Færdselsstyrelsens organisation, strategi og vision kan du læse herom på www.fstyr.dk.

Værdier som handlekraft, fællesskab, læring og meningsskabelse er centrale i vores arbejde, og vi ønsker en kultur, hvor du som medarbejder oplever indflydelse og plads til ambitioner.

Om stillingen

Den politiske aftale om grøn omstilling på vejtransportområdet kommer gradvist til at fylde mere, og bliver derfor en central del af din opgaveportefølje. Du kommer helt ind i maskinrummet på gennemførelsen af de dele af de politiske aftaler, der skal reducere trængslen på vejene og skabe forudsætningerne for den grønne omstilling af den tunge vejtransport.

Team Køretøjsteknik er et team på 11 medarbejdere, der til dagligt arbejder tæt sammen og tværfagligt med andre teams. I denne stilling som jurist, vil du blandt andet samarbejde med teamets ingeniører og køretøjstekniske specialister, hvor du sammen med teamets andre jurister vil bidrage til løsninger af en lang række opgaver på det køretøjstekniske område. Du vil komme til at arbejde med både EU- og FN-regulering på det køretøjstekniske område, hvor du sammen med dine kollegaer, men også selvstændigt og på tværs af organisationen vil træffe afgørelser, og besvare henvendelser fra borgere og virksomheder. Du vil også komme til at arbejde med ministersager, med henblik på at understøtte Transportministeriets arbejde på transportområdet.

Team Køretøjsteknik er i en udvikling hvor teknik og jura, samt formidlingen af disse, skal gå op i en højere enhed. Nysgerrighed og åbenhed over for andre fagligheder, og gode samarbejds- og kommunikative evner er afgørende. Der er gode muligheder for at sætte dit eget præg på teamets arbejdsgange, og vi forventer, at du vil bidrage til den gode teamånd.

Du vil få engagerede kolleger, som tager ansvar, viser omsorg og hjælper hinanden. Selvom vi har en spændende, og til tider hektisk og udfordrende hverdag, prioriterer vi et godt og fleksibelt arbejdsmiljø, der også rummer plads til fritid og familieliv.

Vi forventer, at du:

  • er cand. jur. eller cand. merc. jur.
  • er god til at omsætte jura til et letforståeligt sprog og finde konstruktive løsninger
  • har et godt blik for den politiske dagsorden, og gerne erfaring fra en politisk ledet organisation
  • kan lide tværfagligt samarbejde, og drives af at finde den rigtige løsning
  • har erfaring fra en lignende stilling, men det er ikke afgørende
Din succes i stillingen afhænger bl.a. af:

  • om du har interesse for det tekniske område
  • at du har en grundlæggende forståelse for software og IT-processer
  • din analytiske og nysgerrige tilgang til opgaverne, og at kunne navigere i komplekse problemstillinger
  • dine kommunikative evner, og evnen til at formidle svær teknisk tekst til almindeligt sprog
  • din lyst til at lytte og lære af dine kolleger, men også lysten til at tage ansvar for egen læring
  • din lyst til at indgå i det politiske arbejde med regler for køretøjer, både nationalt og internationalt
Løn og ansættelsesforhold

Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og er til besættelse snarest muligt.

Dit ansættelsessted vil være Færdselsstyrelsens hovedkontor i Ribe. Du vil som medarbejder i Færdselsstyrelsen opleve, at vi har en fleksibel tilgang til arbejdstid og sted. Det er derfor helt naturligt for os at gøre brug af hjemmearbejde, når dette kan forenes med opgaverne.

Yderligere information

Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt teamleder Stefan Baik Dyrberg på telefon 4187 5576 eller send en sms, så vender Stefan tilbage til dig hurtigst muligt.

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via Færdselsstyrelsens ansøgningsportal på www.fstyr.dk senest den 23. august 2023.

Der vil blive indhentet referencer og straffeattest som led i ansættelsesforløbet.



Vi forventer at gennemføre samtaler i uge 35. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Færdselsstyrelsen, Sorsigvej 35, 6760 Ribe

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170824&DepartmentId=10047&MediaId=3398&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876086

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet