PTA-medarbejder til vareoprettelse, for- og efterkalkulation hos Bjerrum Nielsen i Bramming

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at underbygge John Bjerrum Nielsens vækst og markedsposition gennem korrekte stamdata og optimal anvendelse af virksomhedens ERP-system, Monitor? Er du selvstændig, serviceminded og proaktiv? Kan du holde styr på detaljerne og sikre struktur? Så er du måske den nye kollega, vi søger.

Du kommer til at referere til produktionschefen og får desuden et tæt samarbejde med salgs- og indkøbsafdelingen. Hovedopgaverne i jobbet omfatter:

  • Oprettelse af produkter og materialer, styklister og ruter i Monitor
  • Opfølgning på efterkalkulationer (gik det som forventet/forkalkuleret)
  • Vedligeholdelse af stamdata i Monitor, herunder udførelse af masserettelser
  • Modtage og behandle reklamationer i Monitor workflow i samarbejde med bl.a. salgsafdelingen
  • Afløser for produktionsplanlæggeren ifm. ferie og sygdom
  • På sigt intern undervisning og support i Monitor ift. rette brug af systemet
  • Ad hoc-opgaver
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en uddannelse som produktionsteknolog, teknisk designer eller lignende, og du er struktureret og har en analytisk tilgang til opgaverne. Alternativt kunne du f.eks. være uddannet kontorassistent med et digitalt mindset og erfaring med at arbejde med data. Desuden forestiller vi os, at du:

  • har en god forståelse for teknik, produktionsprocesser, ruter og styklisteopbygning på flere niveauer
  • har en høj ansvarsbevidsthed og datadisciplin
  • har en serviceminded indstilling til opgaverne
  • har evne og vilje til at opsøge ny viden
Herudover er det ønskeligt, men ikke et krav, at du har erfaring med vareoprettelser, styklister og ruter – ideelt set i Monitor.
Dine aktiviteter vil foregå i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Du får mulighed for at præge dagsordenen for et område af stor strategisk betydning, og dine indsatser og resultater vil blive synlige på alle niveauer.

Ansøgning
Career varetager rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via ’søg stillingen’.
Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail. Søg hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Vibeke Winberg på telefon 73 325 756.

Om John Bjerrum Nielsen
John Bjerrum Nielsen A/S er en danske virksomhed indenfor CNC-træbearbejdning, overfladebehandling og robotlakering af træ, plast og metal, samt tamponprint, montage og system leverancer. Virksomheden er ISO 9001, FSC- og PEFC-certificeret og leverandør til førende danske og udenlandske producenter af elektronisk udstyr, møbler, vinduer og biler. Alle brancher hvor der stilles store krav til kvalitet, kapacitet og fleksibilitet. John Bjerrum Nielsen A/S blev stiftet i 1949, hvor de første radioskabe blev leveret til Bang & Olufsen, og man har siden fulgt B&O som strategisk partner på underleverancer, ligesom en række andre strategiske partnerskaber er etableret med succesfulde kunder. Virksomheden beskæftiger i dag ca. 90 medarbejdere på fabrikken i Bramming, hvor produktionsarealet udgør godt 15.000 kvm.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Esbjerg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Career, Sintrupvej 71B, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1601&ProjectId=153909&DepartmentId=19021&MediaId=4619&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889070

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet